______________________________

JËLAMATUR - UPPSKRIFTIR - FRËđLEIKUR - MYNDIR

Jˇlavefur J˙lla 2012

Copyright Jˇlavefur J˙lla ę

Vefsmi­ur J˙lÝus J˙lÝusson Pˇstur

Til baka ß Jˇlavef J˙lla 2011

Bakstur  -  Smßk÷kur  -uppskriftasÝ­a Jˇlavefs J˙lla


Heimildir: Saga daganna, Mßl og Menning / ┴rni Bj÷rnsson 1993 (Birt me­ gˇ­f˙slegu leyfi ˙tgefenda og h÷fundar), Vi­t÷l vi­ fˇlk og eigin upplifun og fleira sem er minnst er ß ne­anmßls.

MÚr ■Štti mj÷g vŠnt um a­,  ef ■˙ sem ■etta sko­ar ßtt uppskriftir, frˇ­leik , endurminningar e­a upplřsingar sem gŠtu ßtt vi­ hÚr ß sÝ­unni og vildir senda mÚr efni sem mŠtti vera hÚr mÚr og ÷­rum til frˇ­leiks og skemmtunar.

Takk J˙lli

Jˇl og matur

 Ekki er vita­ nßkvŠmlega hvenŠr jˇl voru haldin Ý hei­num si­, sennilega me­ fullu tungli Ý skammdeginu. Ekki vita menn heldur hvernig ■au voru haldin, nema a­ ■au voru drukkin me­ matar og ÷lveislum. Bu­u Ýslenskir h÷f­ingjar oft fj÷lmenni til jˇladrykkju.  Fyrstu tvŠr vikur desembermßna­ar eru mesti annatÝminn Ý jˇlaundirb˙ningnum. ┴ flestum heimilum er mikill bakstur, allt upp Ý tÝu tegundir af smßk÷kum, randalÝn og  r˙llutertubrau­ svo eitthva­ sÚ nefnt

 Miki­ er borist ß Ý mat yfir jˇlahßtÝ­ina. Flestir bor­a reykt svÝnakj÷t og rj˙pur. SvÝnakj÷tshef­in er komin frß frŠndum vorum D÷num og er nřleg ■ar sem svÝnarŠkt ß ═slandi ß sÚr ekki langa s÷gu og lengi ■urfti heilmikla ˙tsjˇnarsemi til a­ komast yfir svÝnakj÷t. Rj˙pur eru aftur ß mˇti sÚrÝslenskur jˇlarÚttur. LÝkt og laufabrau­i­ var rj˙pan upphaflega fßtŠkrakrßs og bara bor­u­ ß ■eim heimilum sem h÷f­u ekki efni ß a­ slßtra lambi fyrir jˇlahßtÝ­ina. ┴ jˇladag er svo bor­a­ hangikj÷t, en ■a­ er lambakj÷t sem er reykt vi­ sau­ata­. Annar algengur rÚttur ß matse­linum er m÷ndlugrautur sem er hrÝsgrjˇnagrautur sem fŠr nafn sitt af ■eim si­ a­ ˙t Ý hann er sett mandla. Svo ver­ur a­ bor­a grautinn ■ar til einhver bÝtur Ý m÷ndluna og fŠr hinn heppni m÷ndlugj÷f.

Jˇlarefur hÚt ■a­ sem hverjum heimilismanni var skammta­ til jˇlanna (Ý mat) ß a­fangadagskv÷ldi­. 

Jˇlafasta

١tt jˇlin sjßlf hefjist jˇlaaftan e­a a­fangadagskv÷ld hefur undirb˙ningur ■eirra a­ fornu og nřju sta­i­ miklu lengur, og hßtÝ­in sett mark sitt ß vikurnar 3 - 4 ß undan, ■egar fasta­ var Ý ka■ˇlskum si­ og ekki Úti­ kj÷t.
Ekki liggja Ý augum uppi bein nßtt˙ruleg frumtilefni ■ess a­ draga vi­ sig kj÷tmeti ß ■essum ßrstÝma. ┴ ■a­ mß samt benda a­ haustslßtrun var vÝ­ast loki­ fyrir nokkru. Ůß h÷f­u menn belgt sig upp af allskyns nřjum slßturmat, svo a­ tÝmabŠrt var a­ hvÝla meltingarfŠrin og spara kj÷tbirg­ir ß­ur en vetrarveislur hˇfust. Um ■etta leyti stˇ­ fengitÝmi sau­fjßr einnig mj÷g vÝ­a yfir, en skiljanlega vildu hjar­■jˇ­ir ekki slßtra ˙r b˙stofninum frß slßturtÝ­ fram a­ sau­bur­i nema brřna nau­syn bŠri til.
Desemberfasta er Ý kristnum si­ hugsu­ sem undirb˙ningstÝmi fyrir fŠ­ingarhßtÝ­ Frelsarans. H˙n heitir ß latÝnu adventus sem merkir 'tilkoma'. Af ■vÝ er smÝ­a­ t÷kuor­i­ a­venta og var frß mi­ri 14. ÷ld nota­ j÷fnum h÷ndum vi­ jˇlaf÷stu sem jafnan stendur Ý elstu lagahandritum og kemur einnig fyrir Ý norskum fornl÷gum en vÚk ■ar a­ mestu fyrir a­ventu

 

Skata

S˙ hef­ a­ bor­a kŠsta sk÷tu ß Ůorlßksmessu er upprunnin ß Vesturlandi en sÝfellt fleiri hafa tileinka­ sÚr ■ann si­.

Tindaskata e­a tindabikkja er oftast 40 - 70 cm a­ lengd en getur nß­ 100 cm. H˙n er trjˇnustutt og er kjafturinn lÝtill. B÷r­in er brei­ og halinn stuttur. Tindaskatan er alveg slÚtt a­ ne­an, en hrufˇtt a­ ofan af smßum og stˇrum t÷nnum og tindum. H˙n er mˇgrß me­ ljˇsum e­a d÷kkum blettum a­ ofan, en ljˇs a­ ne­an. Stutti halinn og gaddarnir greinir tindabikkjuna frß ÷­rum sk÷tum. Tindaskatan er botnfiskur og lifir ß 20 - 1000 metra dřpi. Tindaskata er brjˇskfiskur af sk÷tuŠtt.

Vestfirsk skata a­ g÷mlum si­

800 g skata, vel kŠst
300 g  vestfirskur hno­m÷r,
salt

Matrei­sla
Sjˇ­i­ sk÷tuna, hreinsi­ brjˇsk og ro­ af sk÷tunni. Stappi­ vel saman vi­ hana hno­m÷r og salti­ eftir smekk.


Beri­ st÷ppuna fram heita me­ kart÷flum og r˙gbrau­i. Einnig mß lßta st÷ppuna kˇlna Ý formi, skera hana Ý snei­ar og hafa hana me­ brau­i. ═ sta­inn fyrir hno­m÷r mß nota tˇlg e­a s˙rt smj÷r.

Sk÷tustappa 

700 g skata, kŠst e­a s÷ltu­
300 g kart÷flur, so­nar 
160 g smj÷r
4 stk hvÝtlauksrif.
pipar, nřmala­ur 
salt
steinselja

Matrei­sla
Sjˇ­i­ sk÷tuna og kart÷flurnar og saxi­ ni­ur hvÝtlauksrifin. B˙i­ til mauk ˙r sk÷tunni  og kart÷flunum. HrŠri­ mj˙kt smj÷ri­ saman vi­ ßsamt hvÝtlauknum. Brag­bŠti­ me­ salti og pipar. 

Beri­ sk÷tust÷ppuna fram me­ brau­i og smj÷ri.

R˙gbrau­

J˙lÝa sendi okkur ■essa uppskrift af r˙gbrau­i sem henni fannst vanta me­ sk÷tunni

750 gr r˙gmj÷l
450 gr heilhveiti
4 tsk natron
2 tsk salt
250 gr. sřrˇp (1 lÝtil dˇs)
1 1/2 l s˙rmjˇlk
Íllu hrŠrt saman og skipt Ý fjˇrar mjˇlkurfernur sem er svo loka­ me­ heftara. Ůetta er baka­ Ý 8-9 klst (yfir nˇtt) vi­ 100░ athugi­ a­ fernurnar ver­a a­ standa Ý ofninum,- ne­sta rim-  bor­a­ me­ miklu smj÷ri og vel kŠstri sk÷tu........
Takk J˙lÝa
 

 

Saga jˇlagrautsins

Or­i­ jˇlagrautur ■ř­ir Ý munni ═slendinga ß 20. ÷ld ■ykkur hrÝsgrjˇnamjˇlkurgrautur me­ r˙sÝnum. Grautur af ■vÝ tagi ver­ur reyndar ekki algengur hÚr fyrr en upp ˙r aldamˇtum 1900 en ß­ur haf­i jˇlagrauturinn oftast veri­ ˙r bygggrjˇnum, mjˇlk og r˙sÝnum. HrÝsgrjˇnagrauturinn er borinn fram me­ kanelsykri og rjˇma e­a mjˇlk, stundum saft e­a saftsˇsu og vÝ­a er grautur af ■essu tagi kalla­ur jˇlagrautur hvort sem hann er ß bor­um ß jˇlum e­a a­ra daga. Sums sta­ar ß ═slandi var jˇlagrauturinn haf­ur fyrir matinn ß a­fangadagskv÷ld ■egar lÝ­a tˇk ß 20. ÷ld en slÝkt mun hafa veri­ algengast Ý Danm÷rku. ═ SkandinavÝu ■ar sem jˇlagrautur af ■essu tagi er hef­bundin rÚttur ß jˇlum er grauturinn venjulega eftirrÚttur ß a­fangadagskv÷ld.

═ skřrslu ١rarins Liljendal um Ýslenskt matarŠ­i frß ■vÝ 1783 kemur fram a­ ß jˇladag ßsamt nokkrum ÷­rum hßtÝ­isd÷gum reyni ═slendingar a­ hafa mjˇlkurgraut kv÷lds og morgna til hßtÝ­abrig­a. Ůessum graut breg­ur oft fyrir Ý heimildum ß 19. ÷ld; nefndur er bygggrjˇnagrautur me­ smÚri ˙t ß, sřrˇpi e­a sÝrˇpsmjˇlk. Misjafnt hefur veri­ hvort jˇlagrauturinn var framreiddur ß jˇladag e­a a­fangadagskv÷ld. ═ sveitarlřsingu ˙r Brei­dal Ý Su­ur M˙lasřslu frß mi­ri 19. ÷ld segir:

┴ jˇlanˇttina var nŠrri alls sta­ar matreiddur (bygg)grjˇnagrautur ˙r mjˇlk og r˙sÝnum ˙t Ý og skammta­ur fˇlkinu....

Sumir tengdu jˇlasveininn Pottasleiki sÚrstaklega vi­ jˇlagrautinn; hann fŠri til fjalla strax ■egar hann vŠri b˙inn a­ sleikja jˇlagrautarpottinn og kŠmi ■vÝ fyrstur jˇlasveinanna. ═ byrjun tuttugustu aldar var­ vanalegt a­ jˇlagrauturinn vŠri haf­ur ˙r hrÝsgrjˇnum sem ■ß voru or­in a­gengileg fyrir al■ř­ufˇlk, en h÷f­u ß­ur veri­ fŠ­a h÷f­ingja. ═ heimildum ß ■jˇ­hßttadeild Ůjˇ­minjasafns ═slands, sem eiga vi­ fyrstu ßratugi 20 aldar, kemur fram a­ vÝ­ast hvar var grauturinn ß bor­um ß jˇlum en mismunandi hvort hann var etinn ß a­fangadagskv÷ld e­a jˇladag. ┴ vestanver­u landinu var algengara a­ hann vŠri haf­ur ß jˇladag, řmist Ý morgunmat e­a sem eftirrÚttur ß eftir mi­degismat. ┴ austanver­u landinu, einkum nor­anmegin, var algengara a­ bera hann fram ß a­fangadagskv÷ld og sß hßttur vann ß eftir ■vÝ sem lei­ ß 20. ÷ld. Jafnframt komu til s÷gunnar m÷ndlugjafir Ý tengslum vi­ jˇlagrautinn en hvort tveggja kemur til okkar frß Danm÷rku. Mandla var sett Ý jˇlagrautinn og sß sem hana fann hlaut ver­laun e­a gj÷f a­ launum, venjulega sŠlgŠti e­a smßhlut.

Eftir a­ hrÝsgrjˇnagrauturinn var­ ß allra fŠri var­ ris `a l┤amande h÷f­ingja˙tgßfan af jˇlagrautnum og tˇk jafnframt vÝ­a vi­ sem eftirrÚttur ß a­fangadagskv÷ld ß sÝ­ustu ßratugum 20. aldar. Ris `a l┤amande er nafn ß d÷nskum hrÝsgrjˇnab˙­ingi me­ m÷ndlum sem mun ekki tengjast Frakklandi a­ ÷­ru leyti en ■vÝ a­ innihaldi­ er tali­ eiga uppruna sinn Ý m÷ndlugj÷finni. H˙n er aftur talin tengjast fr÷nskum si­ sem ■ekktur er frß mi­÷ldum og felst Ý ■vÝ a­ Ý samkvŠmi daginn fyrir ■rettßnda bor­u­u menn k÷ku sem Ý var falin baun. Sß sem hana fann rÚ­i ÷llu i samkvŠminu ■a­ sem eftir lif­i kv÷lds.

Hallger­ur GÝsladˇttir  -  VÝsindavefur Hßskˇlans
 

M÷ndlugrautur

So­inn er venjulegur ■ykkur hrÝsgrjˇnagrautur. Grauturinn er kŠldur og saman vi­ hann er blanda­ gˇ­um slatta af ■eyttum rjˇma og ferskri vanillu. Ekki mß gleyma m÷ndlunni gˇ­u og sß sem fŠr hana ß a­ sjßlfs÷g­u skili­ a­ fß ofurlitla m÷ndlugj÷f.  Gott er a­ bera fram heuta berjasˇsu me­ grautnum.

Ris a L'amande

1 bolli (65 g) hrÝsgrjˇn (short grain)
2 bollar (1/2 l) mjˇlk
1 teskei­ vanilla extract
one lÝtill bolli (50 g) britja­ar m÷ndlur
2-3 matskei­ar sykur
1-2 matskei­ar madeira e­a sherry
2 litlir bollar (0.4 l) ■eyttur rjˇmi

Smyrji­ botn pottsins me­ smj÷ri, hiti­ svo mjˇlkina a­ su­u. Setji­ hrisgrjˇnin varlega ˙tÝ me­an hrŠrt er. LŠkki­ undir pottinum og setji­ lok yfir, lßti­ svo sjˇ­a ß mj÷g lßgum hita Ý u.■.b. 50 mÝn˙tur.

Lßti­ grautin kˇlna, bŠti­ ■ß m÷ndlum, sykri, vanillu og vÝni saman vi­. Ůeyti­ rjˇmann og blandi­ varlega saman vi­.

 Jˇlagl÷gg

Ëßfeng

2 bollar vatn.
1 bolli sykur.
2 msk. negulnaglar.
2 kanilstengur, brotnar.
2 tsk. saxa­ engifer (nřtt e­a ■urrka­).
4 bollar eplasafi.
2 bollar appelsÝnusafi.
2 msk. sÝtrˇnusafi.

Sjˇ­i­ vatni­ og sykurinn Ý 10 mÝn˙tur. Bindi­ negulnaglana, kanilstengurnar og engiferi­ inn Ý grisju og lßti­ vera Ý sykurleginum Ý eina klukkustund. HrŠri­ afganginn af efnunum ˙t Ý og hiti­ upp a­ su­u. FjarlŠgi­ kryddi­. Beri­ fram heitt e­a kalt. Ůetta getur or­i­ nokku­ brag­sterkt ■annig a­ ef b÷rn eru me­ getur veri­ gott a­ hafa ■eirra drykk kaldan og blanda hann til helminga me­ ljˇsum gosdrykk.

Jˇlagl÷gg

┴feng

1 flaska rau­vÝn.
1 appelsÝna.
15 - 20 negulnaglar.
1/2 vanillust÷ng.
1 dl sykur.

Helli­ vÝninu Ý pott. Stingi­ neguln÷glunum Ý appelsÝnuna og leggi­ Ý pottinn og lßti­ malla um stund. Brag­bŠti­ me­ vanillu og sykri. Gl÷ggin er best rj˙kandi heit.

GlŘhwein, gl÷gg og jˇlagl÷gg
 

Gl÷gg, e­a jˇlagl÷gg eins og h˙n heitir hÚr ß ═slandi, mß upprunalega rekja til hins ■řska glŘhwein sem brei­st hefur um heiminn. Englendingar kalla gl÷ggina anna­ hvort glŘhwein e­a jˇlapunch en eflaust hafa fßir haldi­ hei­ri gl÷ggarinnar jafn hßtt og SvÝarnir. ┴ 19. ÷ldinni var gl÷ggin talsvert daufari en vi­ eigum a­ venjast Ý dag. Rau­vÝn var ■ß ■ynnt ˙t til helminga ß mˇti vatni eins og sjß mß Ý einfaldri uppskrift Gustava Bj÷rklund frß 1880 me­ rau­vÝni, vatni, sykri, negul og kanil. Helsti munur ß gl÷gg og glŘhwein er sß a­ glŘhwein inniheldur oftar en ekki nellikur og jafnvel vanillustangir. S÷mulei­is er sykri oft skipt ˙t fyrir hunangi Ý glŘhwein. Hvoru tveggja er svo oft laga­ me­ sÝtrˇnu e­a appelsÝnuberki til a­ fß ÷rlÝti­ beiskara brag­.

Helsta ßstŠ­a ■ess a­ gl÷ggin var­ sterkari me­ ßrunum er s˙ a­ menn komust fljˇtlega ß 20. ÷ldinni a­ ■vÝ a­ brenndur sykur bŠtti brag­i­ Ý gl÷gginni. Menn hˇfu ■vÝ a­ leggja sykurinn Ý mˇt ofan ß drykknum, kveikja Ý honum og lßta ßfengi­ ■annig brenna sykurinn ß­ur en honum var blanda­ saman vi­. Til ■ess a­ ■etta sÚ hŠgt ver­ur ßfengismagni­ a­ vera Ý ■a­ minnsta 20%. Hins vegar hverfur talsvert af ßfenginu vi­ a­ drykkurinn sÚ hita­ur ß ■ennan hßtt og n˙ ß d÷gum brenna menn ekki sykurinn svona lengur. Engu a­ sÝ­ur voru menn n˙ or­nir vanir ■vÝ a­ styrkja gl÷ggina og gera ■a­ enn ■ann dag Ý dag. Gl÷ggin ß ■vÝ lÝti­ sameiginlegt vi­ glŘhwein lengur.  ┴ netinu mß finna fj÷ldan allan af gl÷gguppskriftum og sama mß segja me­ sŠnsk heimili. Sjßlfsagt er ■ar ein uppskrift fyrir hverja fj÷lskyldu. Uppista­an er samt sem ß­ur alltaf s˙ sem Gustava Bj÷rklund nota­i 1880. Rau­vÝni­ er hita­ Ý potti ßsamt vodka e­a klßravÝni og vatn er oft sett til a­ drřgja sterka vÝni­, sÚrstaklega ef nota­ er sterkara ßfengi en 40%. Sykurinn er sÝ­an leystur upp Ý vÝninu og neguln÷glum og kanilst÷ngum er bŠtt ˙t Ý. Margir taka hř­i­ af appelsÝnuberki og bŠta ■vÝ s÷mulei­is ˙t Ý. Ůetta er svo lßti­ malla vi­ lßgan hita og a­ klukkustund li­inni er kominn tÝmi til a­ smakka. N˙ mß bŠta vi­ rau­vÝni, sykri, ßfengi e­a kryddi eftir smekk og brag­bŠta sÝ­an me­ t.d. p˙rtvÝni, madeira, cognaci, armagnac e­a calvados. A­ lokum er gl÷gginni hellt Ý litla leirbolla ß stŠr­ vi­ mokkabolla og m÷ndlur og r˙sÝnur eru bornar fram Ý skßlum sem hver og einn setur ˙t Ý eftir smekk. HÚr ß ═slandi hefur sß si­ur tÝ­kast frekar a­ bera gl÷gg fram Ý vÝnglasi me­ pipark÷kum. Hver og einn finnur sÝna a­fer­ og sÝna uppskrift, a­alatri­i­ er a­ allir njˇti vel.

A­ lokum langar mig til a­ benda ß einfalda uppskrift fyrir ■ß sem hafa a­st÷­u til. ═ apˇtekum Ý SkandinavÝu fŠst "Tinctura aromatica". Helli­ saman 3 lÝtrum af rau­vÝni ß mˇti Ż lÝter af vodka og Ż lÝter af vatni. Setji­ 2-300 g af sykri ˙t Ý og u.■.b. 1 dl. af tinctura. Leysi­ upp sykurinn og lßti­ malla Ý a.m.k. hßlftÝma og njˇti­ vel. Ůessi a­fer­ er mj÷g almenn Ý SvÝ■jˇ­.

Uppskrift a­ jˇlagl÷gg
 

  • 1 lÝter rau­vÝn
  • 15 cl. ßkavÝti
  • 10 stk. kanilstangir
  • 2 tsk. kardimomma
  • 5 stk. negulnaglar
  • 5 snei­ar engiferrˇt
  • 225 gr÷mm sykur

Lßti­ malla, ekki sjˇ­a, vi­ me­alhita Ý klukkutÝma. KŠli­ Ý hßlftÝma og sigti­ svo frß. Hiti­ aftur og beri­ fram me­ r˙sÝnum og hesslihnetum e­a pipark÷kum. ═ sta­ ßkavÝtis mß nota vodka. M÷rgum ■ykir gott a­ brag­bŠta me­ p˙rtvÝni, cognaci, armagnac e­a Grand-marnier.

  ôHeimildir: ┴rni Ůorsteinsson, framrei­slumeistari,  cocktail.is ( sonur Ůorsteins Sv÷rfu­ar )

 Rau­kßl heimalaga­

1 stk. rau­kßlsh÷fu­, um 1 kg
50 - 75 g smj÷r 
1 tsk salt
3 stk negulnaglar
4 stk. piparkorn 
1/2 tsk. pipar 
1 msk. rau­vÝnsedik 
2 msk. rifsberjahlaup 
1 dl hindberjasafi 
1 stk. epli 
1/2 l vatn  

Skeri­ rau­kßli­ og epli smßtt. BrŠ­i­ smj÷ri­ Ý stˇrum potti og lßti­ rau­kßl og epli krauma Ý ■vÝ Ý nokkrar mÝn˙tur. BŠti­ kryddi, ediki, rifsberjahlaupi, vatni og saft saman vi­. Setji­ negulnagla og piparkorn Ý grisju, ■annig a­ au­velt sÚ a­ fjarlŠgja a­ su­u lokinni. Lßti­ ■etta krauma undir loki Ý um 45 mÝn˙tur, e­a ■ar til kßli­ er or­i­ mj˙kt. HrŠri­ ÷­ru hverju. BŠti­ ÷rlitlu vatni ˙t Ý ef ■arf.

Malt og AppelsÝn

Upphafi­ var sennilega um 1940, en ■ß tˇk fˇlk upp ß ■vÝ a­ blanda malt me­ gosdrykkjum til a­ drřgja ■a­, ■vÝ a­ malti­ var mj÷g dřr drykkur. Egils appelsÝn var ekki til ß ■essum tÝma, a­ minnsta kosti ekki Ý n˙verandi mynd, en řmsir a­rir drykkir voru nota­ir. Ůetta vir­ist hafa veri­ nokku­ algengt.Ůegar Egils appelsÝn kom ß marka­ um 1955 fˇru menn a­ blanda malti­ me­ ■vÝ og hefur tr˙lega lÝka­ vel ■vÝ a­ um 1960 var ■etta or­i­ nokku­ almennur jˇlasi­ur.

 



Laufabrau­


Laufabrau­ er eitt af sÚrkennum jˇlahalds ß ═slandi. VÝ­a Ý Evrˇpu voru og eru til skrautlegar hßtÝ­ak÷kur en ■Šr eru langtum matarmeiri en laufabrau­i­.
Laufabrau­: Laufˇtt brau­, sem hno­a­ er ˙r hreinu hveiti, en ■unnt og ˙tskori­ me­ margvÝslega l÷gu­um myndum, smurt me­ smj÷ri og so­i­ yfir eldi.

SÚrsta­a laufabrau­s felst einkum Ý ■vÝ hversu nŠfur■unnt ■a­ ß a­ vera. Upphafleg ors÷k ■eirrar ■ynnku er langsennilegast sß skortur ß korni sem l÷ngum hrjß­i ═slendinga, ekki sÝst ß einokunartÝmanum ß 17. og 18. ÷ld. Me­ ■vÝ a­ skera hrßefni­ sem mest vi­ n÷gl var unnt a­ gefa fleiri munnum a­ smakka lostŠti­ og ˙tskur­urinn ger­i k÷kurnar enn girnilegri

┴­ur fyrr var ═sland mj÷g einangra­. Allt sem ekki var hŠgt a­ rŠkta hÚr ■urfti a­ flytja hinga­ me­ skipum. Ůessi skip voru lÝtil og illa b˙in ß okkar tÝma mŠlikvar­a. Yfir veturinn, me­an ve­ur voru vond, l÷g­ust allar samg÷ngur af. V÷rur eins og korn, sykur, salt, tˇbak og řmislegt fleira var muna­arvara og hinir fßtŠkari keyptu hana ekki nema til a­ gera sÚr dagamun, eins og um jˇlin.

┴ flestum bŠjum var matarskammturinn um jˇlahßtÝ­ina stŠrri en venjulega og ■a­ ■ˇtti aumt ef ekki var bori­ fram brau­ lÝka. ┴ fßtŠku heimilunum var ekki hŠgt a­ kaupa miki­ af mj÷li og til a­ fß sem flestar k÷kur ˙r deiginu ■Šr haf­ar eins ■unnar og m÷gulega var hŠgt. Sums sta­ar var haft a­ or­i a­ ef hŠgt vŠri a­ lesa BiblÝuna gegnum k÷kuna vŠri h˙n nˇgu ■unn. Til a­ gera ■ennan gla­ning sem hßtÝ­legastan voru skornir laufaskur­ir Ý k÷kurnar og ■eim svo flett upp til a­ b˙a til listileg mynstur. 

═ dag er ■essi si­ur ˇmissandi hluti af jˇlahßtÝ­inni hjß ■eim sem halda hann og gjarnan safnast stˇrfj÷lskyldan og vinahˇpar saman Ý upphafi a­ventu til a­ hjßlpast a­ vi­ laufaskur­inn og steikinguna. Og ß ■eim heimilum ■ykir lÝti­ vari­ Ý hangikj÷ti­ ef ekki er bori­ fram me­ ■vÝ laufabrau­.

Uppskriftir  - Laufabrau­ (Lei­beiningast÷­ heimilianna)

Laufabrau­ I.

ż l vatn
╝ l rjˇmi1
Ż tsk salt
1 tsk sykur
Ż tsk lyftiduft
600-700 gr hveiti
K˙men ef vill (ca 1 Ż tsk)

Laufabrau­ II.

3 dl nřmjˇlk
40 gr smj÷r
2 msk sykur
1 tsk salt
ca 500 gr hveiti
K˙men ef vill (ca 1 tsk)


Laufabrau­ I
Vatn og rjˇmi er hita­ a­ su­u, ef k˙men er nota­ er ■a­ hita­ me­ og sÝ­an sigta­ frß. Ekki er vÝst a­ ■urfi allt hveiti­ svo ßgŠtt er a­ taka frß ca 100 gr og bŠta frekar vi­ deigi­ ef ■arf. Ůurrefnum blanda­ saman og vŠtt Ý me­ rjˇmabl÷ndunni, sem mesti hitinn er lßtinn rj˙ka ˙r.Hno­a­ ■ar til deigi­ sleppir bor­i og er mj˙kt og me­fŠrilegt. Varast skal a­ hno­a of lengi ■vÝ ■ß ver­ur ■a­ seigt. R˙lla­ Ý lengju og vafi­ me­ plastfilmu og geymt ß k÷ldum sta­ Ý a.m..k. Ż klst. Skori­ Ý bita og flatt ˙t mj÷g ■unnt me­ k÷kukefli. Skori­ undan diski og b÷kunarpappÝr lag­ur ß milli ■egar stafla­ er upp. ═ k÷kurnar er sÝ­an skori­ mynstur me­ laufabrau­sjßrni eftir smekk hvers og eins.Pikka­ um lei­ me­ hnÝfsoddi.K÷kurnar steiktar Ý vel heitri feiti og athugi­ a­ ■a­ tekur mj÷g stutta stund a­ steikja hverja k÷ku. ┴gŠtt a­ nota 2 bandprjˇna vi­ a­ sn˙a ■eim Ý feitinni.
Ůessi uppskrift gefur ca 25 k÷kur.

Laufabrau­ II
Mjˇlk og smj÷r hita­ a­ su­u og k˙men me­ ef ■a­ er nota­. Sama a­fer­ og me­ uppskriftina hÚr a­ ofan.
Ůessi uppskrift gefur ca 20 k÷kur. Ath. a­ skipta mß hluta af hveitinu ˙t fyrir heilhveiti e­a r˙gmj÷l ef vill.

 

 

┴ flestum bŠjum var matarskammturinn um jˇlahßtÝ­ina stŠrri en venjulega og ■a­ ■ˇtti aumt ef ekki var bori­ fram brau­ lÝka. ┴ fßtŠkum heimilum var ekki hŠgt a­ kaupa miki­ af mj÷li og til a­ fß sem flestar k÷kur ˙r deiginu voru ■Šr haf­ar eins ■unnar og hŠgt var. Sums sta­ar var haft ß or­i a­ ef hŠgt vŠri a­ lesa BiblÝuna gegnum k÷kuna vŠri h˙n nˇgu ■unn. Til a­ gera ■ennan gla­ning sem hßtÝ­legastan voru skornir laufaskur­ir Ý k÷kurnar og ■eim svo flett upp til a­ b˙a til falleg mynstur.

═ dag er ■essi si­ur ˇmissandi hluti af jˇlahßtÝ­inni hjß ■eim sem halda hann og gjarnan safnast stˇrfj÷lskyldan og vinahˇpar saman Ý upphafi a­ventu til a­ hjßlpast vi­ a­ skera laufabrau­i­ og steikinguna. Og ß ■eim heimilum ■ykir lÝti­ vari­ Ý hangikj÷ti­ ef ekkert er laufabrau­i­.

Laufabrau­ssetur ═slands
Advertisement
 

 

Laufabrau­suppskrift ß ensku

 

Mßla­ar laufabrau­sk÷kur frß Mi­koti DalvÝk....einstakt.

Jˇlabaksturinn

Bakstur  -  uppskriftasÝ­a Jˇlavefs J˙lla

Smßk÷kur - RandalÝn - Pipark÷kuh˙s og allt hitt

Miki­ af gˇ­um tenglum me­ ˇteljandi uppskriftum 

 

Geymsla matvŠla

┴­ur fyrr var allur matur řmist ■urrka­ur, reyktur e­a settur Ý s˙ra mysu. Einnig var hann salta­ur, en Ý ■ß daga var salt hjß almenningi af skornum skammti. Sumir lÚtu matinn bara liggja og mygla og kallast ■a­ kŠstur matur og bor­a­i fˇlk hann af bestu lyst.N˙ til dags ■egar tŠknin hefur rutt sÚr til r˙ms vir­ist sjßlfsagt a­ hafa Ýsskßp og frystikistu ß hverju heimili og ■ykir miki­ ■arfa■ing.

Ţmis rß­ Ý edh˙sinu vi­ jˇlaundirb˙ninginn

 

Vel steytt krydd
Eigi a­ steyta krydd (kardemommu, pipar, engifer o.fl.) reglulega vel, er ■a­ ylja­ Ý ofninum ß­ur en ■a­ er steytt Ý mortÚli. Ůß ver­ur ■a­ a­ fÝnger­u dufti.

Sk÷kk steik
Oft er steikin sk÷kk, ■.e.a.s. hŠrri Ý annan endann, og er ■vÝ hŠtt vi­ a­ h˙n br˙nist ekki jafnt Ý steikingunni. Ůennan vanda leysum vi­ me­ pappÝr og ßl■ynnu, brjˇtum ■a­ saman undir ■ynnri enda steikarinnar og ■ß ver­ur ßfer­ hennar j÷fn og gˇ­.

Steikt Ý olÝu
Ůegar steikt er Ý olÝu ■arf a­ gŠta ■ess a­ olÝan hitni ekki um of. Besti steikingarhiti er um 170░ C. Hafa ber pl÷tuna einu ■repi ne­ar en ■egar steikt er Ý smj÷rlÝki.

EggjahvÝtan rennur undan
Au­velt er a­ skilja a­ hvÝtu og rau­u me­ ■vÝ a­ hella egginu Ý trekt. HvÝtan rennur ni­ur en rau­an ver­ur eftir.

Gljßandi s˙kkula­ih˙­
Lßttu s˙kkula­i­ Ý skßl sem sett er ofan Ý vatn og brŠddu ■a­ ßn ■ess a­ vatnsgufa komist a­ ■vÝ. S˙kkula­ih˙­in fŠr einkar fallegan gljßa ef blanda­ er 1 tsk. af olÝu Ý 200 g af pl÷tus˙kkula­i.

Marengs
Lßttu pl÷tuna me­ b÷ku­u marengsk÷kunum standa andartak ß r÷ku dagbla­i. Ůß er vÝst a­ k÷kurnar losna af pl÷tunni ßn ■ess a­ brotna e­a aflagast.

Kertastjakinn hreinsa­ur
Nota­u aldrei hnÝf til a­ hreinsa vax af fallegum kertastjaka. Taktu kaffitrektina, settu sÝu Ý hana og hleyptu upp su­u Ý katlinum. Haltu stjakanum yfir sÝunni og helltu sjˇ­andi vatni yfir hann. Vaxi­ safnast Ý sÝuna en vaskurinn stÝflast ekki.

Blikkmˇt hreinsu­
Oft fellur ß eldh˙sb˙na­ ˙r blikki en hann ver­ur aftur ßsjßlegur ef hann er so­inn Ý hßlftÝma Ý sterku sˇdavatni ßsamt einhverjum g÷mlum ßlhlut (t.d. g÷mlu loki e.■.h.). SÝ­an eru hlutirnir skola­ir og ■urrka­ir vandlega.

M÷ndlusykur
Ůegar ■˙ břr­ til m÷ndlusykur nŠst Ý Ýs e­a k÷kur skalt ■˙ blanda svolitlu sˇdadufti saman vi­ hann og gŠ­in lßta ekki ß sÚr standa. En gŠttu ■ess vel a­ bŠta ■essu Ý ß sÝ­ustu stundu, annars ver­ur blandan beisk. B˙­u til stˇran skammt Ý einu, hann geymist mßnu­um saman. H˙­ Ý kristalsk÷nnu

Ef h˙­ hefur myndast innan Ý kristalsk÷nnunni ■arf a­ fara a­ ÷llu me­ gßt. Kristall er mřkri en gler og getur ■vÝ rispast. Lßttu muli­ eggjaskurn Ý k÷nnuna, helltu sÝ­an vŠnum edikssopa Ý hana og gutla­u ■vÝ innan um hana. H˙­in hverfur eftir smßstund og er ■ß kannan skolu­ vandlega. Ef um glerk÷nnu er a­ rŠ­a hellir ■˙ k÷ldu vatni og salti Ý hana og lŠtur standa nokkra hrÝ­. Ůvo­u sÝ­an k÷nnuna ß venjulegan hßtt.

Einnig er hŠgt a­ nota ■vottaefni sem nota­ er Ý upp■vottavÚl. Ůegar blandan hefur sta­i­ nokkra stund er henni hellt ˙r k÷nnunni. SÝ­an stingur ■˙ ■vottastykki e­a eldh˙spappÝr ni­ur Ý k÷nnuna og ■urrkar innan ˙r henni.

┌r 500 Hollrß­ heimilisins

 

 

Brot ˙r vi­t÷lum  ■ar sem minnst er ß mat og matarhef­ir.

Jˇlaminningar frß V÷llum

"Ekki minnist Úg ■ess a­ mÚr ■Štti jˇlaundirb˙ningurinn skemmtilegur utan sß dagur sem nota­ur var Ý laufabrau­sger­ina. Ůß komu sÚra PÚtur og fr˙ Sˇlveig , prestshjˇn ß Akureyri og sÝ­ar biskupshjˇn me­ b÷rn sÝn og ger­u laufabrau­i­ me­ okkur  .╔g var­ snemma mj÷g afkastamikill skur­arma­ur og skar a­ jafna­i ß anna­ hundra­ Ý hvert sinn . ╔g held a­ ■a­ hafi veri­ um ■a­ bil fjˇr­ungur ■ess sem skori­ var. Um listrŠnt gildi skur­arins lŠt Úg ˇsagt en einhvern veginn ■ˇttu mÝnar k÷kur ■ˇ lystugri en k÷kur annara . Ůessi dagur var alltaf skemmtilegur. ╔g tel mig fara rÚtt me­ a­ fj÷lskyldurnar hafi a­eins misst ni­ur laufabrau­sskur­ fyrir ein jˇl frß ßrinu 1954 til dagsins Ý dag. K÷kunum hefur a­ vÝsu fŠkka­ en Úg held mig samt alltaf nßlŠgt hundra­inu og enn brag­ast mÝnar k÷kur betur en annarra. Ůa­ skilja ■eir einir sem sjß"

Gunnlaugur V SnŠvarr  

Heimildir jˇlabla­ Nor­urslˇ­ar 1998 . Birt me­ leyfi Nor­urslˇ­ar. 

 

┴ri­ 1986 skrifa­i Sr Jˇn Helgi ١rarinsson fyrir BŠjarpˇstinn. ┴ jˇlaf÷stunni heimsˇtti hann Ínnu Jˇhannesdˇttur frß Sy­ra Gar­shorni Svarfa­ardal. Ůetta ßr var Anna 93 ßra .( Me­ leyfi frß BŠjarpˇstinum) 

" ┴ a­ventunni var annars aldrei neitt um a­ vera .  Svo var fari­ a­ undirb˙a jˇlin , allt ■vegi­ hßtt og lßgt. A­ sjßlfs÷g­u var b˙i­ til laufabrau­. Gera var­ margar k÷kur, en hverjum manni var skammta­ . Mamma baka­i einnig eitthva­ til jˇlanna, ■ˇ h˙n hef­i enga eldavÚl , ■ß bjˇ h˙n til kleinur og p÷nnuk÷kur. Pabbi kom Švinlega ne­ jˇlak÷ku ˙r kaupsta­num en bakarÝ var ß Akureryri. Ůa­ var ˇsk÷p mikil gle­i hjß okkur b÷rnunum yfir ■essu ÷llu , og vi­ hl÷kku­um miki­ til jˇlanna."

"Svo komu n˙ blessu­ jˇlin, a­fangadagurinn.  Pabbi var ßgŠtur smi­ur og smÝ­a­i svilÝti­ jˇlatrÚ. Vi­ krakkarnir tˇkum falleg umb˙­abrÚf og bjuggum til kramarh˙s. Voru r˙sÝnur og grßfÝkjur og ■vÝ um lÝkt lßtnar Ý ■au"

  ".Brßtt fˇr mamma a­ skammta jˇlamatinn. Ůa­ var hangikj÷t og d÷ndull, sem kalla­ur var, ■. e sper­lar magßll og laufabrau­. Kerti fylgdi einnig hverjum diski, eitt stˇrt kerti. Mamma hita­i einnig s˙kkula­i og gaf okkur me­ ■essu fÝna brau­i sem manni fannst. Ůetta var allt svo yndislegt og skemmtilegt. 

┴g˙st Bjarnason
" FŠddur 1917 , ˇlst upp Ý GrÝmsey.  Hangikj÷ti­ var skammta­ og sett Ý sÚrstaka kassa sem hver og einn fÚkk. Ůa­ var aldrei nřtt kj÷t ß jˇlum. JˇlatrÚ voru skreytt me­ pokum og gˇ­gŠti sett Ý ■ß , t.d brenndur sykur "
Hangikj÷ti­ reykt Ý bŠnum.
ô╔g ßtti heima Ý torfbŠ og hangikj÷ti­ var alltaf reykt inni Ý fremra eldh˙sinu Ý bŠnum og ■a­ var ■vÝ mikill ilmur um allan bŠinn. Gjalli­ var sÝ­an hreinsa­ ˙r ÷skunni og svo var ■vÝ dreift um gˇlfi­ og sˇpa­ en gˇlfin voru glerh÷r­. Fjˇsi­ var ßfast bŠnum sem vi­ svßfum Ý og um jˇlin var reynt a­ velja besta heyi­ handa ÷llum skepnunum. ô

Unnur Sigur­ardˇttir  SvŠ­i DalvÝk

Jˇlamaturinn

ô ┴ jˇlanˇttina var au­vita­ bor­a­ hangikj÷t og laufabrau­. Svo var gefin s˙pa,kj÷ts˙pa e­a eitthva­ ßlÝka. Ůa­ var ekki miki­ um nřtt kj÷t, Úg man ekki eftir ■vÝ, a­ ■a­ hafi veri­ slßtra­ sÚrstaklega fyrir  jˇlin. Ůa­ voru d÷ndlar sem kalla­ir voru magßlar . D÷ndlarnir voru b˙nir  til ˙r ristlunum.Ůeir voru ristir skafnir upp og ■vegnir. SÝ­an var ■etta vafi­ upp og sauma­ utan um ■indarnar  og reykt og nota­ sem ßlegg ß brau­.

( Birt me­ leyfi frß BŠjarpˇstinum) 

Jˇlaundirb˙ningur og jˇlahald ß ßrum ß­ur
˙r bˇk Tryggva Emilssonar äBarßttan um brau­i­ô

"Jˇlaundirb˙ningnum var a­ mestu loki­ ß Ůorlßksmessu, ■ß var laufabrau­i­ skori­ og steikt, kleinur og ßstapungar, ß­ur var loki­ b÷kun ß smßk÷kum og tertum me­ sultutaui sem voru ß stŠr­ vi­ SteinsbiblÝu, en auk ■ess voru baka­ar margar jˇlak÷kur Ý litlum formum auk hveitibrau­s, pottbrau­in voru b÷ku­ Ý hlˇ­aeldh˙si. ┴ a­fangadag var hangiketi­ so­i­, og saltket Ý matinn ■ann dag so­i­ me­, ■a­ ■ˇtti lostŠti. Ůegar vi­ h˙skarlar komum frß ˙tiverkum ■essa daga drukkum vi­ ilminn af rÚttunum Ý bŠjardyrunum. Hvert handtak vi­ ■a­ sem vinna ■urfti ßtti sÚr sta­ og stund og ■vÝ fÚll ekkert Ý gleymsku. Kertin voru steypt ˙r tˇlg Ý ■rÝskiptum formi sem var til og flest til fatna­ar var heimagert..."

 

Ůa­ ß a­ gefa b÷rnum brau­...

Ůa­ ß a­ gefa b÷rnum brau­
a­ bÝta Ý ß jˇlunum,
kertaljˇs og klŠ­in rau­,
svo komist ■au ˙r bˇlunum,
vŠna flÝs af feitum sau­,
sem fjalla gekk ß hˇlunum.
N˙ er h˙n gamla Grřla dau­,
gafst h˙n upp ß rˇlunum.

Ë Grřla 

HÚr er hluti af kvŠ­i Ëmars Ragnarssonar um Grřlu og ef vel er a­ gß­ ■ß snerist lÝf grřlu miki­ um mat.

(Ëmar Ragnarsson)

H˙n sinnir engu ÷­ru
nema
elda nˇtt og dag,
og hir­ir ■ar um hyski sitt
me­ hreinum myndarbrag.
Af alls kyns mat og ÷­ru slÝku
eldar h˙n ■ar fj÷ll.

Ë Grřla, ˇ Grřla, Ë Grřla
Ý gamla hellinum.

matseldin hjß Grřlu greyi
er geysimiki­ stre­.
H˙n
hrŠrir deig, og stˇrri sleggju
slŠr h˙n
buffi­ me­.
Me­ jßrnkarli h˙n
bry­ur bein
og brřtur ■au Ý mÚl
og
hrŠrir skyr Ý stˇrri og sterkri
steypuhrŠrivÚl.
Ë Grřla, ˇ Grřla, ˇ Grřla
Ý gamla hellinum.

H˙n Grřla er mikill mathßkur
og myndi undra ■ig.
Me­
matarskˇflu mokar alltaf
matnum upp Ý sig.
Og ef h˙n grei­ir ß sÚr hßri­,
er ■a­ mesta basl,
■vÝ ■a­ er reitt og rifi­
eins og ry­ga­ vÝradrasl.
Ë Grřla, ˇ Grřla, ˇ Grřla
Ý gamla hellinum.


KjarnafŠ­i - Gˇ­ar uppskriftir

Kalkunn.is - Me­ hßtÝ­arbrag

Matarvefurinn.is  -  Ţmislegt um mat.

Hugi.is  - Matarger­ 

Freisting.is - Matrei­slukl˙bbur

Matarlist.is - Margt a­ gerast

Ostur.is - Ostur er veislukostur

Skatan Ý Naustinu ß ■orlßksmessu  - Salv÷r Gissurardˇttir

Baka­ og steikt fyrir jˇlin -  Salv÷r Gissurardˇttir. 

TIL BAKA ┴ JËLAVEF J┌LLA

 

Vefsmiður Júlíus Júlíusson. Jˇlavefur J˙lla  2001 - 2002 - 2003 - 2004 - 2005 - 2006 - 2007 - 2008 - 2009 - 2010 - 2011 - 2012

 

Pˇstur